Isodor skorstensforing
Ældre murede skorstene er ofte nedbrudte af løbesod, kondensvand og skorstensbrande. Firmaet ISODOR har derfor udviklet en skorstensforing, som støbes på stedet i den bestående skorsten. ISODOR fremstilles af perlite letbeton, og er helt uden samlinger.
|
||
Støbe-granaten er central i ISODOR-metoden. Den rummer en vibrationsmotor, der gør det muligt at vibrere og "stampe" letbetonen fast i den gamle skorstens revner og sprækker under den gradvise hævning.
|
||
I den glidende støbnings-proces fjernstyrer montøren støbegranaten, der hæves manuelt. Centrering i lysning sker med indstilleligt styr. "Granaten" findes i bl.a. følgende dimensioner: 10, 13, 16, 18 og 20 cm Ø
|
||
Vibrerings-metoden sikrer en brandstærk udstøbning af letbetonen og en glat rør-overflade. Den reducerede lysning og den isolerende beton betyder, at røgtemperaturen kan sænkes. Herved opfylder ISODOR-foringen nutidens krav til brændselsøkonomien.
|
||
Under støbning forsynes ISODOR-foringen med en ny renselem af beton, og der skæres en ny adgangskanal i den nystøbte foring. Til sidst støbes øverst en Betontop, der beskytter mod ny nedbrydning.
|